STEGTE PERSILLERØDDER MED PERSILLEPURÉ, CITRON OG ÆBLE

I POSEN : • Persillerødder • Persillepuré • Æble • Persille • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at skrælle persillerødderne. Kom dem på en mellemvarm pande med en smule olie, og krydr dem med salt og peber. Lad dem stege helt stille og roligt - og tage masser af farve. Tilsæt gerne en klat smør til sidst i tilberedningen, lad det bruse op og brune.

Skær æblet i små tern og læg dem til side under et vådt stykke papir eller klæde.

Pluk persillen ud i blade og skyl den.

Når persillerødderne er møre, river du citronen fint henover. Skær citronen over på midten, og steg skæresiden på en pande, så den karameliserer og tager farve. Den må godt blive næsten sort. Pres citronsaften ud over rødderne og anret dem sammen med persillepuréen. Kom til sidst æbler og persille henover. 

Velbekomme!