STEGTE EFTERÅRSLØG MED AÏOLI OG SPRØD SALAT

I POSEN : • Løg • Salat • Aïoli • Syltede løg • Brød • Citron • Løvstikke

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at skrælle løgene. Halvér de runde løg og skalotteløget, og kom dem i en gryde med skærefladen nedad. Kom også resten af løgene ned i gryden. Vælg en gryde, der er stor nok til, at alle løgene kan ligge på bunden, så de ikke ligger oven på hinanden.

Tilsæt ca. en dl vand, salt og peber og en par spsk olie eller et par klatter smør. Tænd under gryden, og lad det først dampe under låg et par minutter, fjern derefter låget og lad vandet dampe væk. Når vandet er væk begynder løgene at stege i olien. Sørg for, at de tager masser af farve, men de må selvfølgelig ikke brænde på.

Mens løgene tilberedes, kan du riste brødet på en brødrister eller pande.

Pluk salaten ud i blade og skyl den grundigt. Snit løvstikken helt fint, med en skarp kniv.

Når løgene er møre, river du citronen fint henover, anretter dem på en tallerken med salaten på siden og aïoli til. Drys til sidst løvstikke henover. Velbekomme!