STEGT SPIDSKÅL MED YOGHURT, BÆR OG OLIVEN

I POSEN : • Bær • Yoghurt • Spidskål • Oliven • Brød • Dild

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie 

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Læg spidskålen med skærefladen nedad i en tykbundet gryde. Tilsæt
ca. en dl. vand, en smule salt og et par spsk olie eller et par klatter smør. Tænd under gryden og lad kålen dampe under låg i ca. 3-4 minutter. Fjern derefter låget og lad vandet dampe væk. Lad spidskålen stege i olien/smørret til det har taget masser af farve og er blevet mørt. Lad gry- den stå et par minutter, inden du prøver at fjerne kålen - hviletiden gør at kålen slipper gryden nemmere.

Mens kålen tilbereder kan du hakke oliven fint og riste brødet på en brødrister eller i en smule god olivenolie på en pande.

Pluk dilden ud i små kviste og snit stilkene helt fint med en skarp kniv.

Anret spidskålen med yoghurt, oliven, dild og bær henover og det ristede brød på siden. Velbekomme!