GRATINERET KNOLDSELLERI MED RÅ ÆBLER OG RISTEDE HASSELNØDDER

I POSEN : • Knoldselleri • Æbler • Hasselnødder • Vesterhavsost • Persille • Brødkrummer

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at tænde ovnen på 200 grader. 

Skræl selleriet med en tyndskræller og skær det ud i både på ca. 2x3 cm. Kog det i letsaltet vand i ca. 5-10 min. eller til det akkurat er blevet mørt.

Hæld vandet fra og køl selleriet en smule ned, ved at hælde lidt kold vand over. Sigt vandet fra og lad dem dryppe af på noget papir.

Hak hasselnødderne groft.

Læg selleriet samlet i et lag i et smurt ildfast fad. Krydr dem grundigt med salt og peber. Riv osten henover og drys brødkrummerne og hasselnødder oven på.

Slå ovnen over på grill og gratinér til, at osten er smeltet, og brødet er blevet gyldent og sprødt.

Imens fadet er i ovnen kan du skære æblet i tynde skiver og hakke persillen fint.

Anret faddet med persille og æbler henover og servér så snart det er kommet ud af ovnen.

Velbekomme!