Brændte porrer med valnøddemarinade, syltede løg og kartofler

I POSEN :

• Porrer

• Syltede løg

• Kartofler

• Valnødder

• Persille

• Citron

• Skalotteløg

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at vaske porrerne grundigt. Lad roden blive på. Læg porrerne på en tør pande ved mellem varme og lad dem stege på alle sider indtil, de mærkes helt møre og slipper en kniv. Mindst 10-15 minutter. Dette indebærer, at porrerne bliver helt sorte og brændte udenpå, og det er også meningen.

Vask kartoflerne og skær dem i stykker på størrelse med en spilleterning. Kom den i en gryde med vand, så det dækker og en smule salt. Bring kartoflerne i kog og lad dem koge ca. et minut og sluk så. Lad dem stå under låg.

Hak skalotteløget helt fint. Rist valnødderne på en tør pande til, de har taget en smule farve og hak dem groft.

Bland saften fra citronen og den dobbelte mængde god olie, helst olivenolie. Tilsæt de hakkede skalotteløg, valnødder og salt og peber. 

Snit forsigtigt porrerne op på langs og fjern det sorte ydre. Krydr resten med salt og peber og anret med marinaden udover, kartofler til og de syltede løg, plukket i flager, ud over. Velbekomme!