Frilandssvinekotelet med fennikel, sprødt brød, ansjoscreme og dild

I POSEN :

• Kotelet

• Skalotteløg

• Dild

• Brød

• Fennikel

• Ansjoscreme

• Citron

• Hvidløg

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 40 min.)

Start med at dele hver fennikel i halve, på langs. Læg dem med skærefladen nedad i en gryde, hvor de alle kan være, uden at ligge ovenpå hinanden. Tilsæt vand, så det dækker fennikelen halvt. Tilsæt også lidt salt og hvidløgsfedene. Lad skrællen blive på, så de ikke brænder på. Læg låg på gryden, men vent med at tænde.

Sæt en pande over på mellem varme og rist brødet sprødt på begge sider, i en smule olie. Fjern brødet og skru op for panden. Tænd samtidig for gryden med fennikel.

Hak skalotteløget fint og riv citronen på den fine side af et rivejern. Pluk dilden af stilkene. Lad bladene være hele, men snit stilkene superfint.

Krydr koteletterne grundigt med salt og peber og steg dem ca. 4 min. på hver side. Lad dem derefter trække 4 min.

Når fennikelen er ved at være mør (stik en kniv i rodenden, den skal slippe uden problemer, ca. 5 min.) hælder du vandet fra, tilsætter et par spsk god olie og sætter gryden tilbage over varmen. Lad dem begynde at stege og tage en smule farve. Træk derefter gryden af varmen, krydr med citronskal, dild, skalotteløg og dildstilke og vend det rundt et par gange. Krydr med salt og peber og kom saften fra en halv citron og et par spsk god olivenolie ud over. Anret sammen med koteleterne, ansjoscremen og det ristede brød. Velbekomme!