Onglet de boeuf med nye kartofler, dampet salat, peberrod og syrnet fløde

I POSEN :

• Oksenyretapper 

• Salat

• Syrnet fløde 

• Dild

• Kartofler

• Peberrod

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Skyl og gnub kartoflerne grundigt for jord. Del dem en enkelt gang på midten. Kom dem i en gryde med vand, så det dækker, og et godt skud salt. Vent med at tænde under gryden.

Pluk dilden og hak den fint. Skær også en del af stilkene helt fint.

Flæk salaten på langs og skyl den grundigt i iskoldt vand. Kom den i en gryde med et par spsk vand og samme mængde olivenolie. Tænd for kartoflerne, men vent med at tænde for gryden med salat. Når kartoflerne har kogt et par minutter, slukker du og lader dem trække færdig.

Sæt en pande over ved høj varme. Steg kødet ca. 4 minutter på hver side og lad det derefter trække i yderligere 4 minutter.

Tænd for salaten på mellem varme, mens kødet trækker, og lad den dampe under låg i et par minutter. Salaten skal lige begynde at falde sammen, men stadig være sprød og saftig.

Riv peberrodem fint henover salaten, krydr med den hakkede dild og kom til sidst den syrnede fløde henover. Servér sammen med kartofler og kødet, skåret i helt tynde skiver, på tværs af fibrene. Velbekomme!