Grydestegt blomkål med vesterhavsost, persille og hvedekerner

I POSEN :

• Hvedekerner

• Smør

• Blomkål

• Persille

• Citron

• Løg

• Hvidløg

• Vesterhavsost

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at skylle hvedekernerne grundigt i en sigte. Kom dem i en gryde med rigeligt vand og salt. De skal koge ca. 15 min. under låg.

Tilsæt 3-4 spsk god olie (oliven eller raps) til en stor tykbundet, gryde. Læg blomkålet med skærefladen ned ad og lad gryden stå med låg på ved svag til mellem varme. Blomkålet skal stå stille og roligt og få en god mørk stegeskorpe. Lige før blomkålet er færdig tilsætter du smørret og lader det bruse op og tage lidt farve. Hvis blomkålet er blevet mørt, men ikke har taget så meget farve, kan du fjerne låget og skrue lidt op for temperaturen.

Mens blomkålet tilberedes kan du hakke persillen fint, både stilke og blade. Snitte hvidløg og løg helt fint, og rive ost og citron på den fine side af et rivejern.

Når kernerne er møre hælder du vandet væk, kommer kernerne over i en skål og dækker den. Kom hvidløg og løg ned i den samme gryde som du brugte til kernerne, sammen med et par spsk god olie, og lad løgene sautere til de er blevet møre uden at tage farve. Tilsæt hvedekerner og revet ost og smag til med salt og peber.

Tag blomkålen op af gryden, kom persille, citronskal og smørret fra gryden henover og servér sammen med hvedekernerne. Velbekomme!