Frilandsmørbrad med dildkartofler, cremet agurk og radise

I POSEN :

• Mørbrad

• Skalotteløg

• Dild

• Nye kartofler

• Agurk

• Yoghurt

• Smør

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 40 min.)

Start med at skære toppen af radiserne og flæk agurken på langs. Skrab kernehuset ud af agurken med en ske, og skær den derefter i skiver på ca. 0.5 cm. Skær ligeledes radiserne i skiver, på langs. Kom det hele i en skål og salt det som du vil salte en bøf, altså en god mængde. Dæk skålen og sæt den til side til senere.

Vask og gnub kartoflerne og del dem i to. Kom dem i en gryde med vand, så det dækker, og tilsæt en smule salt. Vent med at tænde.

Snit skalotteløget helt fint og det samme med dilden, både blade og stilke.

Sæt en pande over ved mellem varme. Steg mørbraden ca. 5 min. på hver side og lad den derefter hvile et par minutter. Tænd for gryden med kartofler, når du lægger kødet på panden.

Lad kartoflerne komme i kog, lad dem små simre i ca. 2 min, og sluk derfter. Nye kartofler kan sagtens trække færdig. 

Skyl agurker og radiser hurtigt i koldt vand, hæld alt vand væk og vend det rundt med yoghurten.

Når kartoflerne er møre, tilsætter du smørret og lader det smelte. Tilsæt derefter løg og dild og vend det hele rundt. Servér med mørbrad og agurk og radiser. 

Velbekomme!