Bornholmske grillpølser og kartoffelsalat med kapers, dild og asparges

 I POSEN :

• Grillpølser

• Skalotteløg

• Kapers

• Nye kartofler

• Dild

• Grønne asparges

• Citron

 

ØVRIGE INGREDIENSER:

• Salt/peber

• Oliven eller rapsolie

 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at skylle kartoflerne grundigt for jord og kom dem i en gryde med vand så det dækker og et godt skud salt. Bring dem i kog og lad dem simre i ca. 2 minutter og sluk så. Nye kartofler kan sagtens trække færdig - ca. 10 minutter.

Hak skalotteløget super fint. Hak ligeledes kapers og dild og hak gerne stilkene med. 

Knæk bunden af aspargesne, skyld dem under koldt vand og skær dem i stykker på ca. 3-4 cm.

Hæld vandet fra kartoflerne når de er møre, og lad dem køle en smule under låg.

Kom saften fra citronen i en skål. Kom ca. den dobbelte mængde god olie (oliven eller raps) i og tilsæt de hakkede løg, dild og kapers og bland det hele grundigt.

Steg pølserne på en varm pande i en smule olie - lad dem få en god stegeskorpe. 

Bland kapersblandingen med kartoflerne, krydder grundigt med salt og peber og servér sammen med asparges og pølser. Velbekomme!