Kalvekæber med syltede agurker, nye kartofler og syrnet fløde

• Kalvekæber

• Kartofler

• Hovedsalat

• Syrnet fløde

• Agurkesalat

• Persille

• Hvidløg

• Timian

Fremgangsmåde

(ca. 90 min.)

Start med at brune kæberne af i bunden af en gryde. Krydr dem grundigt med salt og peber og tilsæt hvidløg og timian. Dæk kødet med vand og lad det simre under låg i ca. 90 min.

Imellemtiden renser du kartoflerne grundigt for jord og kommer dem i en gryde med vand så det dækker og godt med salt. Tænd for kartoflerne når kødet har kogt i ca. 70 min. Lad kun kartoflerne koge i et par minutter, sluk derefter og lad dem trække færdig. Nye kartofler må aldrig buldrekoge til de er møre. 

Flæk hovedsalaten i grove stykker og skyl den i iskold vand.

Hak persillen fint og hak gerne nogle af stilkene med, de er fulde af smag.

Anret hovedsalaten med syrnet fløde og persille henover og kartofler og kæber ved siden af. Velbekomme!