Hakkebøf med kartoffelsalat, radiser og løvstikke

I posen :

• Hakkebøf

• Kartofler

• Radiser

• Creme Fraiche

• Løvstikke

• Citron

• Peberrod

• Agurk

Fremgangsmåde

(ca. 40 min.)

Start med at halvere kartoflerne og  kom dem i en gryde med vand, så det dækker, og et godt skud salt. Kom låg på, og bring dem i kog. Lad dem simre ca. 1 minuts tid og sluk så. Nye kartofler må aldrig buldrekoge indtil de er møre, de kan sagtens trække færdig.

Skyl radiserne og skær dem i kvarte. Flæk agurken på langs og skrab kernehuset ud med en ske. Skær agurken i stykke på samme størrrelse som radiserne og bland dem i en lille skål.

Snit løvstikken fint og riv citronen på den fine side af et rivejern. Riv samtidig peberroden, også på den fine side.

Hvis kartoflerne er færdige, hæld da vandet fra og tilsæt en spsk god olie (oliven eller raps) og lad dem køle en smule ned under låg.

Sæt en pande over høj varme med en smule olie. Krydr hakkebøfferne grundigt med salt og peber og steg dem ca. 4 min. på hver side. Lad dem trække et minut eller to.

Vend creme fraiche, peberrod, agurk, radise og løvstikke sammen med kartoflerne, smag til med salt og peber og anret sammen med hakkebøffen. Velbekomme!