Kalvekæber med mos, salat og syltede løg

• Kalvekæber

• Tomatpure

• Kartofler

• Persille

• Salat

• Gulerødder

• Syltede løg

• Creme Fraiche

• Citron

Fremgangsmåde

(Ca 90 min.)

Start med at brune kødet grundigt af i en gryde der er stor nok til at kødet kan lægge i et lag. Når det er brunet tilsætter du tomatpuré og dækker det med vand, en mørk øl eller rødvin hvis du har. Lad det simre under låg i 90 min. til det er mørt.

Imellemtiden skræller du kartoflerne og gulerødderne og kommer dem i en gryde med vand og salt. Tænd for gryden når kødet har simret i en time. 

Hak persillen groft og skær de syltede løg ud i små tern.

Pluk hjertesalaten ud i blade og kom dem i en skål. Riv citronen fint ned i skålen. tilsæt syltede løg og persille. Lige inden serveringen marinerer du salaten med citronsaft og et par spsk god olie og vender det hele godt rundt.

Når kartoflerne er møre hælder du vandet fra, lader det sidste vand dampe væk og moser kartoflerne groft med en gaffel eller piskeris. Tilsæt creme fraichen og vend rundt et par gange. Undlad at røre creme fraichen helt ud i kartoflerne, men lad den bare lige marmorere mosen. Smag til med salt og peber.

Tag kødet op når det er mørt, og kog sovsen ind til de halve. Krydr kødet grundigt og kom det tilbage i gryden og vend rundt med salt og peber og anret sammen med salat og mos på en tallerken. Velbekomme!