Skipperlabskovs

  • Småkød af okse
  • Kartofler
  • Laurbærblade
  • Rødbeder
  • Persille
  • Løg
  • Rugbrød

Sæt en stor gryde med en smule olie over ved høj varme og brun kødet grundigt. Tilsæt vand så det lige dækker og sæt det til at koge stille og roligt under låg. Skum jævnligt vandet af for urenheder.  

Skræl kartofler og løg. Skær kartoflerne i grove tern, ca. på størrelse med en terning og del løgene i både. Når kødet har kogt 60 min. skummer du gryden for urenheder og tilsætter kartofler, løg og laurbærblade. Der skal være væske i gryden så indholdet er næsten dækket. Kog det hele yderligere en halv time.  

I mellemtiden hakker du persillen fint og skærer rødbederne i små tern. Smuldr rugbrøden ud på en tør pande og rist det ved mellem varme til det er sprødt, ca. 5 min.  

Mos hvis nødvendigt kartofler groft nede i gryden og krydr labskovsen meget grundigt med salt og især masser af peber og servér med persille, sprødt rugbrød og rødbeder på toppen. Velbekomme!