Stegt spidskål med oliven, æble og mos

  • Spidskål 
  • Kartofler  
  • Ost 
  • Persille 
  • Citron 
  • Oliven
  • Æble

Fremgangsmåde

Start med at skrælle kartoflerne og pluk persillen ud i blade. Sæt kartoflerne over at koge i rigeligt vand med salt. De skal koge ca. 25 min.. Lad persillen koge med i gryden når der er 5 minutter til de er færdige.  

Skær æblet i små tern og gem til senere.

Kom spidskålet i en gryde med en mængde vand, der lige dækker bunden af gryden. Tilsæt et par spsk olie og en smule salt. Når kartofler har kogt 10 min. tænder du under spidskålet. Lad det dampe under låg i ca. 2-3 minutter - fjern derefter låget og lad vandet fordampe. Lad nu kålen stege i olien til den er flot gylden. Riv citronen på den fine side af et rivejern og osten på den grove side, henover kålen.  

Mos kartoflerne og persillen groft med en gaffel eller et piskeris og smag den til med rigelig god olie (oliven eller raps) eller smør, salt og peber.  

Anret det stegte spidskål med oliven, æbletern og mosen ved siden af.

Velbekomme!