Sødamkylling med spidskål og pærer

  • Sødam kylling
  • Kartofler
  • Dild
  • Pære
  • Spidskål
  • Peberrod
  • Creme Fraiche

Start med at skrælle kartoflerne, skær dem i både og put dem i en gryde med en smule salt og vand så det lige dækker. Vent med at tænde under dem.

Snit spidskålen helt fint med en kniv. Skær pærren i små tern og hak dilden fint. Hak gerne nogle af dildstilkene med også - de er fulde af smag! Bland det hele i en skål.

Læg kylllingen på en pande med skindsiden nedad. Tænd imellemtiden for kartoflerne. Lad kyllingen lægge på skindsiden indtil den er næsten helt stegt færdig og vend den først til allersidst. Hold øje med at skindet bliver gyldent og sprødt, men selvfølgelig ikke branker. Du kan se at kødet skifter farve stille og roligt. Når det er blivet hvidt 3/4 op af kødet, kan du vende den og stege den færdig på den anden side. Alt i alt skal det ca. stege 15 - 20 min.

Når kartoflerne er møre hælder du vandet fra, tilsætter et par spsk god olie (oliven eller raps) og creme fraichen. Rørt rundt og riv peberroden fint henover. Krydr med salt og peber og servér med kylling og spidskålssalat. Velbekomme!