Kartoffel/grønkålssuppe med æbler

  • Kartofler
  • Grønkål
  • Hvidløg
  • Løg
  • Porre
  • Peberrod
  • Æbler
  • Laurbærblad

 

Start med at sætte en stor gryde fyldt med vand over ved højeste varme. Der skal være mindst et par liter vand i. 

Skræl kartoflerne og hvidløg, rib grønkålen af stilken og rens porren for jord.. Skyl grønkålen i iskoldt vand og skær kartoflerne i stykker ca. på størrelse med en terning. Snit porren fint.

Sæt en gryde med et par spsk olie over ved mellem varme. Tænk på at gryden skal kunne rumme hele suppen til sidst. Sautér kartofler, porrer og hvidløgsfed stille og roligt i ca. 5 min uden at det tager farve. Tilsæt vand så det dækker og kog under låg i ca. 25 min til det er helt mørt.

Kog i mellemtiden grønkålen i det spildkogende vand i ca. 2 - 3  minutter, sigt grønkålen fra vandet og sæt den til side i en skål.

Hak valnødder groft og skær æblet i små tern.

Når kartoflerne er møre tilsætter du grønkålen til gryden og blender det grundigt til en tyk, cremet suppe. Smag grundigt til med salt og især peber og anret med æbler og valnødder på toppen. Riv peberroden fint henover retten ved bordet - Velbekomme!