BAGT HOKAIDO OG RÅ ROSENKÅL MED GRAPEFRUGT OG GRÆSKARKERNER

I POSEN : • Græskar • Rosenkål • Grapemarinade • Dild • Skalotteløg • Græskarkerner

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 40 min.)

Start med at tænde ovnen på 180 grader. Skær græskarret i både, der er ca. 3 cm brede. Vend bådene rundt med en god olivenolie og salt og peber, og kom dem i ovnen i et ildfast fad. Bag dem til de er gyldne og møre - ca. 30-40 min.

Mens græskarret tilbereder, kan du plukke rosenkålen ud i blade. Start med at skære en lille smule af bunden og fjern de yderste 2-3 blade. Herefter plukker du bladene af kålen indtil, du når ind til hjertet. Her kan det være svært at få hele blade ud af det. Istedet kan du snitte hjerterne helt fint med en kniv.

Snit skalotteløget super fint, pluk dilden ud i blade og hak både dildstilke og blade helt fint.

Rist græskarkernerne på en tør pande og krydr med salt og peber.

Vend græskarkerner, skalotteløg, dild og rosenkålen sammen i en stor skål. Tilsæt grapemarinaden og smag til med en god olivenolie og en lille smule salt.

Servér rosenkålssalaten sammen med de bagte hokaidobåde. 

Velbekomme!