STUVET GRØNKÅL OG PALMEKÅL MED STEGTE KARTO- FLER OG SYLTEDE RØDLØG

 

I POSEN : • Grønkål • Sortkål • Syltede rødløg • Dild • Kartofler • Stuvning

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie 

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at sætte en gryde over med godt med vand og et skud salt. Ligesom hvis du skulle koge pasta.

Skyl begge slags kål og fjern evt. grove stilke. Hak det groft igennem. Når gryden med vand bulderkoger, blancherer du kålen i ca. 2-3 minutter til den er blevet mør. Del gerne kålen op og blanchér den over flere gange, så undgår du at vandet går ud af kog.

Vask kartoflerne og skær dem i grove både. Steg dem på en pande ved mellem varme i en smule olivenolie til de er møre og har taget godt med farve. Ca. 15-20 minutter. Krydr dem grundigt med salt og peber.

Kog stuvningen op i en gryde og tilsæt den blancherede og drænede kål. Lad det koge sammen et minuts tid og smag til med salt og peber.

Hak dilden fint og vend i den stuvede kål.

Anret kålen og kartoflerne på en tallerken med de syltede løgringe hen- over. Velbekomme!