CREMET JORDSKOKKESUPPE MED HASSELNØDDER, ÆBLER OG CREME FRAICHE

I POSEN : • Jordskokker • Æbler • Hasselnødder • Porre • Hvidløg • Creme fraiche • Purløg

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie 

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at skrælle jordskokkerne. Hvis det skal gå meget stærkt, kan du godt snyde og nøjes med at skrubbe jordskokkerne meget grundigt, og fjerne evt. pletter med en lille kniv, istedet for at skrælle. Skær dem i grove chunks på ca. 2x2 cm.

Skær porren i tynde skiver og pil hvidløget og skær det ligeledes i tynde skiver.

Kom et par spsk god olivenolie i en gryde og sautér porre, hvidløg og jordskokker til de begynder at være møre. At sautere vil sige at stege uden at grøntsagerne tager farve. Dæk det hele med vand og kog til grøntsagerne er helt møre.

Mens grøntsagerne koger kan du riste hasselnødderne på en pande til de har taget farve og er blevet gyldne - derefter hakke dem groft.

Snit purløget med en skarp kniv og skær æblet i små tern.

Hæld lidt af kogevandet fra grøntsagerne over i en skål. Blend det reste- rende til en helt lind og cremet suppe. Justér evt. konsistensen med det overskydende kogevand. Smag grundigt til med salt og peber.

Anret suppen rygende varm, med hasselnødder, æbletern, purløg og små klatter creme fraiche. Velbekomme!