CALDO VERDE - GRØNKÅLSSUPPE MED KARTOFLER OG CHORIZO

I POSEN : • Grønkål • Kartofler • Hvidløg • Løg • Chorizo • Persille • Fond

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 25 min.) 

Start med at skrælle kartoflerne. Skær dem i grove tern.

Rib grønkålen af stilkene og rul bladene stram sammen til en cigarform. Snit så kålen helt fint med en skarp kniv. Pluk persillen ud i blade.

Pil hvidløg og løg og hak fint. Sautér løgene af i en gryde i en smule olie. De skal blive møre, men må ikke tage farve. Tilsæt derefter kartoflerne og lad dem sautere med et par minutter. Kom fond og vand i gryden, så det lige dækker kartoflerne, og lad det koge under låg i ca. 15 minutter. Tilsæt derefter grønkål og persille, og lad det koge med i ca. 5 minutter, til det er mørt. 

Skær samtidig chorizoen i små tern og rist dem stille og roligt på en pande, til de har taget lidt farve.

Smag suppen til med salt, peber og et strejf olivenolie og anret den med den ristede chorizo på toppen. Velbekomme!