STEGTE GULERØDDER, AVOCADO, RISTEDE MANDLER OG YOGHURTDRESSING

I POSEN : • Gulerødder • Avocado • Mandler • Yoghurt • Koriander • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

 FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at vaske og skrælle gulerødderne. Del hver gulerod i 3-4 lige store, rustikke stykker.

Rist mandlerne på en tør pande til de har taget en smule farve og hak dem groft.

Steg dem stille og roligt på en pande ved mellem varme i en lille smule olie. Pas på ikke at røre for meget ved dem, lad dem hellere ligge indtil de har fået en flot gylden farve. Gulerødderne skal stege 5-10 minutter, før de er møre. Test evt. ved at stikke i dem med en lille kniv.

Skær avocadoen over på midten og grav ”kødet” ud med en ske. Del hver halvdel i 4-5 dele. Vend forsigtigt avocadostykkerne med et par spsk god olivenolie og fintrevet skal og saft af citronen.

Krydr gulerødder og mandler med salt og peber og anret på en tallerken sammen med den marinerede avocado og plukket koriander Kom til sidst yoghurten henover gulerødderne. Velbekomme!