HVIDVINSDAMPET BROCCOLI MED MAJROE, SPRØDE ÆBLER, DILD OG SMØRSAUCE

I POSEN : • Æble • Broccoli • Smør • Hvidvin • Dild • Citron • Majroe

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 35 min.)

Start med at skrælle majroen. Skær den i både - ca. 6-7 på hver majroe.

Kom broccoli buketter og majroer i en gryde med et par spsk vand i bunden og en smule salt. Damp under låg til de lige er møre, ca. 5 min. Hold øje med gryden - hvis vandet er ved at dampe væk, tilsæt da en smule mere.

Hak løget helt fint og skær æblet i små tern.

Skær smørret i tern på ca. 2x2 com. Pluk dilden og hak den fint, både stilke og blade. Riv citronen fint.

Tag broccolien og majroer op af gryden og læg dem til side. Tilsæt hvidvin til gryden og kog op. Der skal være ca. en dl. væske i gryden. Hvis der er mere, kan du koge det et øjeblik, så noget af væsken fordamper. Er der mindre, kan du tilsætte en lille smule vand. Efter det er kogt op, trækker du gryden fra varmen og tilsætter smørtern, et efter et, mens du pisker dem ud i lagen. Efter du har pisket smør i saucen, må den ikke koge. Smag til med salt og peber og evt. noget af citronsaften.

Vend løg og dild i saucen.

Anret broccoli og majroer med saucen henover og æbletern på toppen. 

Velbekomme!