Blomkålssuppe med hasselnødder

Ingredienser:

  • 1/2 Blomkål
  • Hasselnødder
  • 1 Zitauerløg
  • Karse
  • 1 fed hvidløg
  • Laurbærblad
  • 1 Porre

Start med at skrælle løg og hvidløg og rens porren for evt. jord. Skær det hele i stykker på størrelse med en terning. Sautér det stille og roligt i en smule olie i en gryde uden at det tager farve. Skær eller pluk blomkålet ud i små buketter også ca. på størrelse med en terning. Gem ca. to dl buketter til senere og skær resten af blomkålen, inklusiv stokken, ud i grove tern. Tilsæt de grove tern gryden med løg og porre. Dæk det hele med vand og tilsæt laurbærblad. Kog stille og roligt i ca. 20 - 25 min. til det hele er mørt. Hak hasselnødderne groft.   

Rist de resterende blomkålsbuketter på en mellemvarm pande i en smule olie, til de bliver gyldne. Tilsæt hasselnødderne og lad dem riste med de sidste par minutter.

Tag laurbærbladet op af gryden og hæld en smule af vandet over i en skål. Blend suppen helt lind og justér evt. konsistensen med noget af kogevandet. Smag grundigt til med salt og peber og anret suppen med hasselnødder, blomkål og karse på toppen