Stegt frilandskylling med selleri, kål og blodappelsin

  • Bryst af Sødam kylling
  • Valnødder
  • 1 Blodappelsin
  • 1/4 Selleri
  • 1/4 bdt. persille
  • 8 stk rosenkål
  • 1 Citron

Start med at tænde ovnen på 145 grader.  

Skræl selleriet og skær det i grove tern på størrelse med en terning ca. Læg dem til side til senere.   Sæt en pande over ved høj varme og brun kyllingekødet på skindsiden til det er gyldent og sprødt. Krydr det rigtigt godt med salt og peber og læg stykkerne i et smurt ildfast fad med skindsiden op og steg dem i ovnen i ca. 40 min.  

Mens kyllingen steger skærer du bunden af rosenkålen og plukker det ud i hele blade. Når du når ind til det inderste af rosenkålen kan du snitte det fint. Læg det hele i koldt vand til senere.  

Hak valnødderne groft. Hak persillen fint og riv citronskallen på den fine side af et rivejern og bland det hele sammen.   

Skræl blodappelsinen som en almindelig appelsin. Skær den i tynde skiver og fjern evt. hvidt "kød" hvis der skulle være noget i midten af skiverne. Del skiverne i fire lige store dele.  

10 min før kyllingen er færdig sætter du en pande over på mellemhøj varme og steger sellerien i rigeligt god olie (raps eller oliven) til de er møre og gyldne, ca. 5 min. Når sellerien er færdig tilsætter du rosenkålen og persilleblandingen, krydrer godt med salt og peber, rører det hele lidt rundt og anretter på tallerken eller et lille fad.  Når du kommer rosenkål osv. på skal det bare lige varmes igennem og ikke mere. Servér med blodappelsinen på toppen og kyllingen ved siden af.  

Velbekomme!