Rodfrugtmos med stegte gulerødder og salvie

Ingredienser:

  • 4 Kartofler
  • 1/2 Selleri
  • 2 store gulerod
  • 2 pastinakker
  • Grønkål
  • 1 Skalotteløg
  • 1 Citron
  • 1/4 bdt persille
  • 4 -5 bl salvie  
  • 5 fed hvidløg
  • Solsikkekerner
  • 2 Laurbærblade  
  • Olie/salt/peber          

Start med at skrælle gulerødder, pastinakker og selleri.

Skær selleri og pastinak i grove stykker, ca. på størrelse med en tændstiksæske.Skyl kartoflerne og del dem ligeledes i stykker, behold gerne skrællen på, der er masser af god smag i. Kom selleri, pastinak og kartofler i en stor gryde med 3 fed hvidløg og laurbærblade. Dæk med vand og kog til grøntsagerne er møre.  

Rib grønkålene af stilken og skyl den grundigt. Snit den fint.

Skræl skalotteløget og snit det i helt tynde ringe.

Rist solsikkekernere let på en tør pande.

Tag laurbærbladene op af gryden og os rodfrugterne groft med en gaffel eller et piskeris og smag den til med en god olie (gerne olivenolie eller rapsolie), hakket persille, citronsaft og salt og peber.

Del gulerødderne på langs og steg dem i en smule olie i en tykbundet gryde i ca. 10 minutter. Lad gulerødderne ligge lang tid på hver side, så de får en flot gylden farve. Lige før de er færdige tilsætter du salvieblade og et knust hvidløgsfed i gryden og lader det give smag til rødderne.

Tag gulerødderne op og kom grønkålen ned i samme gryde og sautér ved mellem varme et par minutter til det falder sammen en smule. Krydr godt med fin salt og peber, tilsæt de snittede løg og solsikkekerner og smag til med citronsaft. Velbekomme!