Osso Buco

  • 2 store skiver skank
  • 2 store skiver skank
  • 4 store kartofler
  • 1 citron 
  • Persille
  • 2 gulerødder
  • Laurbærblad
  • 3 fed hvidløg
  • 1 scalotteløg
  • Rosmarin
  • Tomatpure

Start med at vende kødstykkerne i mel. Hvis du ikke har mel kan det sagtens undværes, det er kun for at give saucen en smule konsistens når retten er færdig. Brun kødet grundigt af i bunden af den gryde du også vil bruge til at koge kødet i. Tilsæt hele fed hvidløg, rosmarin, laurbærblade og tomatpuré og dæk kødet 3/4 med vand eller en rest vin hvis du har. Læg låg på gryden og lad det småsimre ved lav varme i ca. 1 1/2 time til kødet er helt mørt. Sørg for at tilsætte væske undervejs, hvis låget ikke holder helt tæt.  

Imens kødet simrer skræller du kartoflerne. Sæt dem til at koge når kødet har været igang i ca. 45 min.   

Hak persillen fint og riv citron på den fine side af et rivejern. Hak skalotteløget så fint som muligt og bland de 3 ting.   

Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern og tilsæt saften fra citronen.  

Når kartoflerne er møre, moser du dem groft med et piskeris eller gaffel og smager til med en god olie (oliven eller raps) eller en god klat smør og godt med salt og peber.  

Når kødet slipper knoglen, tager du det op af gryden og koger saucen op og smager den til med salt og peber og evt. lidt citronsaft. 

Anret med kartoffelmos, drysset med persilleblandingen og gulerodsråkost.

Velbekomme!