Kartoffelsuppe

  • Kartofler
  • Creme fraiche
  • Hvidløg
  • Løg
  • Porre
  • Rugbrød
  • Persille
  • Laurbærblad

Skræl kartofler, hvidløg og løg. Skær det hele i tern på størrelse med en terning og sautér det hele stille og roligt i et par skefulde olie, eller smør uden at det tager farve. Når løgene er blevet klare tilsætter du vand så det dækker, tilsæt laurbærbladet og kog det hele stille og roligt til det er mørt, ca. 25 min.

Imens suppen koger skærer du rugbrødet ud i små tern og rister dem stille og roligt på en pande i en smule god olie (oliven eller raps) til det er blevet sprødt.

Hak persillen fint.

Tag laubærbladet op og blend suppen helt cremet. Smag den grundigt til med salt og især peber. 

Anret med rugbrød, hakket persille og små klatter af creme fraiche rundt omkring.

Velbekomme!