Bangers 'n' Mash

Ingredienser:

  • 2 - 3 medister
  • 1/2 - 1 rødbede
  • 1 pastinak
  • 1 gulerod
  • 3 kartofler
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 laubærblade kapers
  • 1 citron  

Rodfrugtmos:

Start med at vaske alle rodfrugterne. Du behøves ikke skrælle dem, men du kan lige gå den igennem for evt. små pletter. Skær dem i grove stykker, ca. på størrelse med en tændstiksæske, kom dem i en gryde med to fed hvidløg og dæk det hele med vand og sæt det til at koge til det hele er mørt, ca.  25 min.

Medister:

Medisteren lægger du på en varm pande med en smule olie. Steg dem ca. 5 min. på hver side. Når du vender pølserne første gang, tilsætter du laurbærblade til panden for at give ekstra smag. Læg mærke til at de kan tåle meget hårdere stegning end pølser fra supermarkedet. Dette skyldes at de er i naturtarm og at der ikke kunstigt er bundet en masse vand i dem.  

Rødbedecrudité:

Mens mosen koger og pølserne steger, skræller du rødbederne og river dem på den grove side af et rivejern. Hak fint eller mos et halvt fed hvidløg ned i rødbederne. Halvér rødløget på langs og snit det i så tynde skiver som muligt og hak kapersne. Vend det hele sammen og smag til med citronsaft og salt. Den må godt være en smule syrlig, så går den godt sammen med medisteren.  

Hæld vandet fra rodfrugterne og mos dem groft med et piskeris eller en gaffel. Smag til med en god olie (oliven eller raps) eller smør og salt og peber.

Velbekomme!