Ugens ingrediens - kapers

Ved du egentlig hvad kapers er?

Kapersplanten vokser vildt i hele Middelhavs området. Det er en to-årig plante der får store, hvide og lilla blomster når den springer ud. Inden blomsten når at springe ud plukker man blomsterknoppen og lægger den i salt eller en syltelage. Under saltningen udvikler knopperne en sennepsolie som giver den fantastiske smag, som kan minde om karse eller peberrod.

Kapers bliver brugt i mange klassiske italienske retter, blandt andet Vitello Tonato og Spaghetti Putanesca.

I Danmark kan man bruge blomsterknopperne fra ramsløg eller blomsterkarse på samme måde. Prøv at plukke knopperne lige før de springer ud. Dæk dem grundigt med salt og lad dem ligge et par uger. Nu har du fantastisk smagende kapers, som kan bruges til et hav af retter. Du skal bare huske at udvande dem i rigeligt vand inden brug.

Hos kost bruger vi gerne kapers i en råkostsalat med revet rødbede eller finthakket, sammen med hakkede skalotteløg og persille som krydderi til al slags kød.