Ugens ingrediens - grønkål

Grønkålen er en af de bedste vintergrøntsager i Danmark. Grønkålen er en hårdfør plante og den kan klare frostgrader uden problemer - ligesom så mange andre kåltyper har den faktisk godt af en smule frost, det gør nemlig bladene mindre bitre. Ud over at være hårdfør er grønkålen også utrolig sund. Den indeholder masser af vitaminer og mineraler som er vigtige for os, i de kolde vintermåneder.

I køkkenet er grønkålen meget alsidig. Du kan skære den ud i grove chunks, inklusiv stilk og lynstege den hårdt til wokretter og supper. Du kan ribbe bladene af stilken og snitte dem helt fint til en råkost med æbler og nødder. Eller man kan koge den mør i rigeligt med vand og bagefter stuve den med fløde eller creme fraiche